Beskrivelse
Man skulle tro, at det at komme på landsdækkende tv som deltager i Den Store Bagedyst ville være den største omvæltning i et menneskes liv. Men for Rosa Kildahl - som de fleste kender fra Den Store Bagedyst - var det langt fra den første. Hun vandt ikke konkurrencen, men med sit smittende smil og sin jyske facon bagte hun sig ind i danskernes hjerter. Længe før Bagedysten har Rosa haft gang i et hav af projekter og båret på en stærk drøm om selv at bestemme retningen i sit liv. En drøm, hun har forfulgt - også når tilværelsen bød på uventede drejninger og konfronterede hende med tab, familiehemmeligheder og en verdenskendt cykelstjerne som svigersøn. I 10-20-30 fortæller Rosa sin historie med masser af guitarrock som sanselig forstærkning, når hun ser tilbage på barndommen, ungdommen og voksenlivet - og på det soundtrack, der har fulgt hende hele vejen. Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann Producer og klipper: Mads Gundersen Lyddesign: Jacob Zaulich Redaktør: Kasper Overby