Dementorkysset (Fangen fra Azkaban #20)

I dette afsnit læser vi kapitel 20 gennem temaet befrielse. Kapitlet viser, hvordan frihed både kan være fysisk og psykologisk. Det ser vi blandt andet i det korte øjeblik, hvor Sirius og Harry finder et fælles håb om at slippe ud af de liv, de hver især føler sig fastlåst i. Samtidig bliver det tydeligt, hvor skrøbeligt håbet er, når alles muligheder afhænger af én enkelt aktør: Med Pettigrews fangenskab som forudsætning for de andres frihed er risikoen for fiasko stor - ja, faktisk skal der ikke mere end et par fuldmånestråler til, før kaos bryder løs.   Kapitlet viser os også, at befrielse langt fra er entydigt positivt, og at det, der åbner nye muligheder for én, samtidig kan sætte ødelæggende kræfter i gang for andre. I yderste konsekvens kan disse kræfter føre mod kapitlets mørkeste punkt: truslen om den totale ufrihed i Dementorkysset. Vi kommer blandt andet omkring følgende spørgsmål: - Hvordan kan Platons hulelignelse hjælpe os til at forstå, hvad der sker, da vi endelig kommer ud fra Det hylende Hus? - Hvilke symbolske forskelle er der mellem de befrielser, som hhv. Lupus, Pettigrew og Sirius gennemgår? - Hvad fortæller kapitlet om grænsen mellem håb og illusion, og hvordan forskyder denne grænse sig fra tunnel til søbred? Lyt med, når vi udforsker, hvordan befrielse både kan være frihedsskabende, destruktiv, afhængig, dyrisk, identitetsskabende og meget, meget mere.