Den fede dames fugt (Fangen fra Azkaban #8)
Alohomora - din nøgle til Harry Potter-bøgerne · Alohomora
Beskrivelse
Hverdagen har indfundet sig på Hogwarts, og Harry må sande, at hverken den daglige undervisning eller fritiden er uden problemer: I timerne nærer eleverne både tvivl og mistro til hinanden og til lærerne, kimen lægges til en konflikt mellem Ron og Hermione, og Harry er tilmed afskåret fra at komme med på den allerførste tur til Hogsmeade, fordi Sirius Black stadig huserer. I dagens episode ser vi derfor nærmere på den skepsis, som pibler frem forskellige steder på Hogwarts: Vi diskuterer bl.a. Malfoys skepsis over for professor Lupus, vi dykker ned i Skævbens intensiverede jagt på Scabbers, vi diskuterer Hermiones skepsis over for spådomsfaget, og vi stiller skarpt på interaktionen mellem både Lupus og Harry og Lupus og Snape, da Snape leverer en højst mystisk eliksir til Lupus. Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål: Hvorfor er Filch så skeptisk over for eleverne – og især Harry? Hvordan bliver Neville mødt med skepsis både på Hogwarts og i sit hjem? Hvordan møder Lupus Harry med alt andet end skepsis? Lyt med, og vurder selv, om der er grund til sund skepsis over for bl.a. lærere, kæledyr og Hogwartsreglementet!