Spring til indhold
Hvert tiende år skifter igangsætteren Peter Kjeldbjerg spor. Hvad nu? - Alt godt

Hvert tiende år skifter igangsætteren Peter Kjeldbjerg spor. Hvad nu?

Alt godt · ErhvervsForum Holstebro

8. juni 2026 43m
0:00 43m

Beskrivelse

Kig på Peter Kjeldbjergs CV. Der tegner sig et mønster: TV MidtVest, NUPARK, chefredaktør på Dagbladet. Cirka ti år hvert sted, og så videre. Han elsker at lave om, sætte i gang, udfordre status quo. Når et sted bliver for stort eller for etableret, er han videre. På jagt efter en ny bold, der trænger til et los.  Nu har han været direktør i ErhvervsForum Holstebro i fem år. Halvvejs, hvis vi følger mønsteret.  I dette afsnit af Alt Godt går Christian Bro en tur ved Vandkraftsøen med Peter. Ruten går forbi TV MidtVest, hvor det hele begyndte i 90'erne. Dengang hvor ingen rigtig vidste, hvordan man lavede tv. Den mest erfarne var vel ham, der havde lavet trav-tv i Skive...  De prøvede sig frem, kvajede sig lidt og opfandt det hele undervejs. En arbejdsform, der har fulgt Peter lige siden.  Og så er der lige det med ErhvervsForum Holstebro. For hvad er det egentlig for en gesjæft, når nu kommunen både skal være med og holde sig på sin egen banehalvdel?  Peter er søn af en lokalpolitiker. Han brænder for området og for udvikling. Så hvorfor har vi endnu ikke kunnet sætte et kryds ud for Peter Kjeldbjerg til kommunalvalget? Det er i hvert fald ikke, fordi han ikke er blevet spurgt.  Resten, og eventuelle borgmesterdrømme, får du svar på i podcasten.    God lyttelyst!

Andre episoder fra Alt godt Se alle episoder →