Spring til indhold
Et liv uden mænd - Arven efter Eva

Et liv uden mænd

Arven efter Eva · Henriette Tybjerg

19. april 2026 59m
0:00 59m

Beskrivelse

I Sydkorea har patriarkatets efterslæb udviklet sig til en af verdens mest polariserede ligestillingskampe. En kønskrig, hvor fronterne mellem mænd og kvinder er trukket så hårdt op, at relationen mellem kønnene i stigende grad er ved at bryde sammen. Selvom landet er et moderne, højtudviklet demokrati risikerer feminister at blive fyret fra deres arbejde alene for at være feminister. Kvinder mister ofte deres job, når de bliver gravide – eller hvis de ikke lever op til snævre skønhedsidealer. Samtidig organiserer unge mænd sig i antifeministiske fællesskaber og oplever ligestilling som en trussel mod deres position. Men kvinderne har fået nok. De klipper håret af som protest. Trækker sig fra datingmarkedet. Gifter sig ikke med mænd og får ikke børn med mænd. De organiserer sig i bevægelser, hvor mænd ganske enkelt ikke længere indgår. Ikke som had. Men som konsekvens af den misogony der længe har gennemsyret landet i alt for høj grad, solvom det ikke nødvendigvis er synligt for turister, der ikke forstår slagordene i de antifeministiske tekster på plakater eller demonstrationer, der ofte fylder bybilledet i de store byer. Men hvad sker der med et samfund, når mænd og kvinder polariseres i så høj grad? Og hvor langt er vi egentlig selv fra en lignende udvikling? I denne episode dykker vært, Henriette Tybjerg, ned i en af verdens mest ekstreme kønspolitiske konflikter sammen med journalist og forfatter Malene Jensen, der med bogen “Et liv uden mænd” giver et sjældent indblik i det sydkoreanske samfund – og et spejl, vi måske ikke helt har lyst til at kigge i. Velkommen til et afsnit af Arven efter Eva.

Andre episoder fra Arven efter Eva Se alle episoder →