Spring til indhold
AT LEVE SOM VAND – en ny livsfilosofi for en ny tid - At leve som vand

AT LEVE SOM VAND – en ny livsfilosofi for en ny tid

At leve som vand · Tanja Lykke Jensen

14. april 2026 21m
0:00 21m

Beskrivelse

“Hvorfor skal vi have en ny livsfilosofi?” spurgte min sparringspartner. Jeg kiggede ned. Svaret lå ikke på mine læber. Det lå endnu kun som en fornemmelse indeni. Sekunderne gik. Stilheden bredte sig i rummet. Jeg forlod sparringsmødet med dukket hoved. Dagene gik og jeg kunne stadig ikke komme med et svar som en mormor kunne forstå. Jeg søgte nye indsigter, der blev til nye udsigter fra mit mørke vinterhi. Nu er der gået næsten et halvt år siden jeg blev stillet det afklarende spørgsmål. Og nu er svaret klart: Vi lever i en overgangstid – vi går fra at leve som maskine til at leve som vand. Fra en tempofyldt, mekanisk præstationslogik og silotænkning til livgivende, forbundne systemer, hvor relationer driver bæredygtig værdiskabelse. Det er en kæmpe transformation, der vender op og ned på vores verden. Vi må slippe gamle overbevisninger, der har formet vores arbejdsliv og selvforståelse gennem flere hundrede år – og give plads til det nye: en fremtid, hvor vi lader os inspirere af naturens livgivende processer. Kort fortalt kan AT LEVE SOM VAND guide os i to spor: Som et fyrtårn i et paradigmeskifte, hvor vi bevæger os væk fra at se mennesker som ressourcer – og hen imod at forstå dem som kilder til skaberkraft. Som en livsfilosofi, der hjælper os med at udfolde vores fulde potentiale indefra og ud – i en fremtid, hvor intuition bliver en nøglekompetence. Tak for at du lytter med.  En del af BEE_flowing - et univers, hvor alting er forbundet i bevægelse.

Andre episoder fra At leve som vand Se alle episoder →