Helligånden: Kirkens livsressource (Pinsen 24/5-2026)
Birkebjergkirken - åben for Gud og mennesker · Birkebjergkirken
Beskrivelse
Hvad nu hvis pinsens største mirakel ikke er ildtungerne og forskellige tungemål — men fællesskabet der binder forskellige nationaliteter og menneskelige opdelinger sammen bagefter? I pinseprædikenen 2026 deler Nana refleksioner om Helligånden som kirkens livsressource: Hvordan Gud gør forskellige mennesker til ressourcer for hinanden, så kirken bliver ét i Kristus gennem kærlighed, tjeneste og gæstfrihed. Mennesker, som ellers er adskilt af sprog, kultur og historie, kan pludselig forstå hinanden og høre sammen. Helligånden er ikke først og fremmest er spektakulære manifestationer, men kirkens livsressource — den kraft, der gør Guds mangfoldige nåde levende mellem mennesker. At den skaber enhed uden at udslette forskelligheder. Nådegaver og tjeneste gives ikke for elitisme eller sensation, men for fællesskabets opbyggelse i kærlighed. Og er med til at gøre Gud synlig i det konkrete: gæstfrihed, opmærksomhed, ord der opbygger, og mennesker der bærer hinanden. Prædikentekster: Apostlenes Gerninger 2, Romerbrevet 12 og Peters brev 4,7-11 og Jesu bøn i Joh 17. Prædikant: Nana Green (præst i Birkebjergkirken, Næstved) - o 0 o - Du er velkommen i Birkebjergkirken, Tommerupvej 4 i Næstved. Der er gudstjeneste søndag kl. 10.30. Du kan også kontakte menigheden eller menighedens præst. Find mere info på birkebjergkirken.org/kontakt. Vi står til rådighed for samtaler og åbner også kirken for besøg. Læs mere på hjemmesiden og kig forbi. Birkebjergkirken - åben for Gud og mennesker. #åbenfordig En del af Evangelisk Frikirke