Spring til indhold
Bag Otto Frellos finurlige univers – med John V. Jensen (S3E8) - Bogen lever!

Bag Otto Frellos finurlige univers – med John V. Jensen (S3E8)

Bogen lever! · Hovedværk

20. april 2026 1t 7m
0:00 1t 7m

Beskrivelse

I dette afsnit af Bogen lever! dykker vi ned i Otto Frellos fantastiske og finurlige billedverden sammen med historiker og museumsinspektør John V. Jensen, som står bag bogen Otto Frello – I fantasiens landskab. Vi taler om mennesket bag værkerne, om Frellos særlige blik for historie, humor og fantasi — og om, hvorfor hans billeder stadig fascinerer i dag. Undervejs kommer vi også tættere på bogens tilblivelse: Hvordan skriver man om en kunstner, hvis værker kan virke gammeldags, men samtidig er fulde af lag, detaljer og skjulte spor? Hvilke valg træffer man undervejs? Og hvordan formidler man både kunsten, personen og mysteriet? Det bliver en samtale om billeder, fortællinger og anekdoter fra John V. Jensen, der selv nåede at komme tæt på Otto Frello, mens han levede. I denne episode taler vi om: “Otto Frello - I fantasiens landskab”, John V. Jensen & Per Oscar Jensen. Forlag: Museet for Varde By og Omegn, 2014. “Olsenbandens Store Kup”, af Otto Frello. Borgen, 1977. “Imago”, af Annette Rosenvold Hvidt. Lindhardt og Ringhof, 2025. Forfatteren anbefaler: “Post og tele - Kommunikationen og danskerne” af Andreas Marklund, Jacob Vrist Nielsen & Sanne Aagaard Jensen. Gads forlag, 2025. Temamusik: Anders Høegh Sørensen Speak: Maja Muhlack Har du et spørgsmål, en boganbefaling eller et tema, vi skal tage op i podcasten? Skriv til os på ⁠bogenlever@hovedvaerk.dk⁠ – og find os på Instagram, Facebook og LinkedIn. Tak fordi du lytter til Bogen lever! Næste episode udkommer den 4. maj 2026.

Andre episoder fra Bogen lever! Se alle episoder →