Norden er ikke ét marked - derfor kræver life science nye greb
BusinessReview Life Science · BusinessReview
Beskrivelse
Den nordiske life science-model bliver ofte fremhævet som stærk og velfungerende. Men bag det fælles billede gemmer sig en virkelighed, hvor hvert land har sine egne systemer, processer og prioriteringer. Det betyder, at virksomheder ikke kan nøjes med én samlet strategi. De skal forstå de lokale forskelle - helt ned i detaljen. Samtidig er data blevet en afgørende faktor. Ikke kun som analyseværktøj, men som fundament for beslutninger. Det handler om at kunne omsætte komplekse datasæt til konkrete handlinger – fra markedsadgang til behandling af patienter. Men der ligger også et uforløst potentiale. Hvis Norden i højere grad formår at samarbejde på tværs af lande - særligt når det gælder adgang til sundhedsdata og kliniske studier - kan regionen styrke sin position globalt og tiltrække flere investeringer. Spørgsmålet er, om vi er klar til at tage de nødvendige skridt. Gæster: Kenneth Mikkelsen, General Manager, Signum Julie Enevold Brooker, landechef, Johnson & Johnson Vært: Søren Vejby Produktion: Martin Andersen Koncept: Julie Brix Podcasten har sponsoreret indhold