Beskrivelse
Det er en demokratisk festdag, når Folketinget åbner den første tirsdag i oktober. Men hvordan står det til på tinge? De folkevalgte bliver yngre og yngre, og der bliver talt mere og mere til kameraerne i salen, så der kan klippes videoer til sociale medier. Damerne varmer op til åbningen og spørger: Har SoMe overtaget Folketinget? Hvad skal man egentlig kunne i dag for at være en god politiker? Og hvornår er der mest grund til at være stolt af det danske folketing? Skriv til damerne@dr.dk, hvis du har spørgsmål eller kommentarer. Værter: Anne Sofie Allarp, Anne Sophia Hermansen og Sørine Gotfredsen. Tilrettelægger: Anne Sofie Allarp. Producer: Klara Witt. Redaktør: Anders Skytte Agergaard. Jingle: Amy Winehouse.