Alle episoder

Den sidste store tale i Kierkegaards forfatterskab blev først udgivet 21 år efter hans død. Kierkegaard taler en sidste gang over sit yndlingssted i b...

Det handler om kærlighed. Mere specifikt om to græske ord, der har været hovedmotiver i græsk filosofi og den kristne tradition, og om de uhellige all...

K.E. Løgstrup (1905-1981) var ikke glad for følelser. Alligevel var han en mester i at skildre sindets bevægelser. Det gjorde han både i lærde arbejde...

Oplysning er både et begreb, en periode i historiebøgerne og en brydningstid. Det taler vi om i første del af denne podcast, som fejrer 250-året for Christian Bastholms Gejstlige Talekunst (1775). I anden del af samtalen ser vi nærmere på Bastholm

Som 23-årig blev Carl Christian Laurentius Birch i 1775 kaldet af den jævnaldrende greve Johann Ludvig Reventlow (1751-1801) til at være præst i landsbyen Krarup og i kirken på godset Brahetrolleborg. Her virkede han i 25 år, hvorefter han kom til

Afsnit nr. XV: Tre taler om Synderinden (1849, 1850 & 1851) Evangelieberetningen om kvinden i farisæerens hus (Luk 7,36-50), som er søndagsteksten til 11. søndag efter trinitatis (2trk), blev en helt central tekst for Kierkegaard. Han ville ikke afsl

Genudsendelse: Fastetiden er her en anledning til at genudsende en optagelse om H.L. Martensens prædiken om fristelserne i ørkenen: prædikenteksten til 1.søndag i fasten (Matt 4,1-11). Optagelsen er fra 2025.  ***  Hans Lassen Martensen (1808-84)

Genudsendelse: Vi nærmer os så småt fastelavn og i den forbindelse genudsendes en optagelse fra 2025 om J.P. Mynster og hans prædikener. Hans fastelavnsprædiken udkom som en del af en stor og indflydelsesrig samling i 1823. Prædikenteksten til Fas

Genudgivelse: Helligtrekongertiden handler om tilsynekomster, der skal vise, at Gud både er Gud og menneske. Et højdepunkt i de bibelske beretninger er forvandlingen på bjerget, hvilket er emnet i Peder Palladius prædikenserier fra 1555. Optagelsen

Genudgivelse: En af prædikenteksterne i Helligtrekongertiden (2 trk) er den mest læste bibeltekst i Folkekirken, nemlig teksten fra Markusevangeliet, som læses i forbindelse med dåbshandlingen. I dette afsnit fra giver Gitte Buch-Hansen en overraske

I denne optagelser handler det om jul, om Hannah Arendt (1906-1975) og spørgsmålet om, hvorvidt hendes begreber om fødthed (natalitet), arbejdshest (animal laborans), menneskekunstneren (homo faber), tilgivelse og løfter kan kaste lys over julens kr

I anledning af advent 2025 genudgives Arne Mårups udlægning af H.J. Falks adventsprædiken. Optagelsen er fra 2023.      ***  Arne Mårup udlægger en velstruktureret prædiken af Hans Jakob Falk (1909-1999), som var radioprædikant og sognepræst

I to udsendelser undersøger vi skiftende tiders opfattelser af døden og funeralia: et ord for alt det, som har med begravelser og begravelsesudstyr at gøre.   Del 1: Funeralia fokuserer på 1500-1600. Del 2: Funeralia fortsætter med 1700-1800  Ta

I to udsendelser undersøger vi skiftende tiders opfattelser af døden og funeralia: et ord for alt det, som har med begravelser og begravelsesudstyr at gøre.   Del 1: Funeralia fokuserer på 1500-1600. Del 2: Funeralia fortsætter med 1700-1800  Tal

Kierkegaard holdt sin sidste fredagsprædiken i Vor Frue Kirke den 1. okt. 1848 Den blev annonceret i avisen med Kierkegaards navn. Han havde valgt teksten om hvedekornet, hvor Jesus siger: ”når jeg ophøjes fra jorden, vil jeg drage alle til mig”

Peder Rosenstand Goiske (1705-1769) kom fra Cold Hawaii i Nordvestjylland. Han læste teologi, blev skolemand, prædikant og professor, og det skinner alt sammen igennem i hans prædikener. Hans store samling udkom i fire bind under titlen: Betragtninge

Snart er det igen Allehelgen, hvor prædikenteksten i landets kirker er Saligprisningerne (Matt 5,1-12). I den forbindelse genudgives to tidligere afsnit. I det ene undersøges en pietistisk allehelgensprædiken fra 1737. I den anden hører vi en opbrag

Snart er det igen Allehelgen, hvor prædikenteksten i landets kirker er Saligprisningerne (Matt 5,1-12). I den forbindelse genudgives to tidligere afsnit. I det ene undersøges en pietistisk allehelgensprædiken fra 1737. I den anden hører vi en opbrag

Henrik Gerner (1629-1700).  Den danske barok, svenskekrigene, visdomstradition og sproglig spidsfindighed. Det er centrale ord for denne optagelse, hvor vi er taget på opdagelse i Henrik Gerners liv og prædikenværk. Gerner var modstandsmand, kongeli

Nu på Søndag 5. Oktober (2025) er det 16SET, 1tk. I den forbindelse kan man genhøre dette afsnit, hvor vi ser nærmere på, hvad N.F.S.G. gjorde med denne søndags prædikentekst.  Kristian. ***  Tonny Aagaard Olesen udlægger N.F.S. Grundtvig (178

Gud, dyd og udødelighed. Det er tre centrale ord for 1700 tallets oplysningstid. I dette afsnit handler det om sjælens udødelighed og kødets opstandelse. Det var et emne, som optog Christian Bastholm hele livet. Han behandlede det i lærde afhandlin

Hvordan går Kierkegaard til en tekst? I den klassiske lignelse om farisæeren og tolderen (Luk 18,9-14), udvælger han verset, hvor tolderen slår sig for brystet og siger: ”Gud, vær mig Synder naadig!” (Luk 18,13). Det er søndagens tekst til 11.

To gange har Søren Kierkegaard udgivet en trilogi med gudelige taler, nemlig i 1847 og i 1849. De tager begge udgangspunkt i yndlingsteksten om liljen og fuglen i bjergprædikenen, men de går til teksten på hver sin måde.  Hvad er en gudelig tale o

I dette andet afsnit med fokus på oplysningstiden og 250-året for Christian Bastholms Gejstlige Talekunst (1775) undersøger vi emnet menneskefrygt. Det gør vi med afsæt i talekunsten og en prædiken, Bastholm holdt på trinitatis søndag om Nikodem

Ved pinsetid udsender Gud sin ånd og det var der virkelig brug for i 1848, hvor den gamle verden sank i grus. Kirkens førstemand, biskop J.P. Mynster (1775-1854), navigerede skibet gennem oprørsperioden. Det skete i hans pinseprædikener 1848, 1849 o

Oplysning er både et begreb, en periode i historiebøgerne og en brydningstid. I dette afsnit taler vi om sjælens udødelighed. Det gør vi med afsæt i H.G. Clausens prædiken til 3. søndag efter påske (Joh 16,16-22), hvor han fremhæver religionen

En samtale i to dele om teksteksegese, homiletik og prædikener til tiden. Samtalen er optaget 18. februar 2025 som opfølgning på lektor Gitte Buch-Hansens fratrædelsesseminar 7. februar. Med i KUs podcast-studie, hvor Rene Lindekrone Christensen st

En samtale i to dele om teksteksegese, homiletik og prædikener til tiden. Samtalen er optaget 18. februar 2025 som opfølgning på lektor Gitte Buch-Hansens fratrædelsesseminar 7. februar. Med i KUs podcast-studie, hvor Rene Lindekrone Christensen st

Jørgen Lund Hertel (1764-1831) var sognepræst i Rønnelund Kirke på Sydsjælland. Han talte varmt for den nye koppevaccination og lod sin familie og husstand vaccinere. I sin prædiken fra juni 1803 anbefalede han på det varmeste sin menighed at gø

Hele forfatterskabet skal afsluttes ved alterets fod. Det sker i 1848 med den sidste bog i Christelige Taler, som hedder Taler til Altergangen om Fredagen. Ligesom en gudstjeneste afsluttes med en velsignelse, sådan bliver velsignelsen også endemålet