Beskrivelse
I går var der valg til den svenske rigsdag, og det er stadig enormt tæt løb mellem de to statsministerkandidater Magdalena Andersson og Ulf Kristersson, som får svært ved at komme uden om yderpartierne Vänsterpartiet og Sverigedemokraterna. Svenskerne har traditionelt set sig selv som en humanitær stormagt og et foregangsland for klimapolitik, ligestillingspolitik og velfærdspolitik, men samtidig bakser de bandekriminalitet og store forskelle mellem land og by i en grad, så vi i Danmark bruger "svenske tilstande" som et skræmmebillede. Men er Sverige stadig et foregangsland? Og i hvilken retning kommer det tætte valgresultat til at trække vores naboland? Medvirkende: Staffan Dahllöf, journalist. Johan Varning Bendtsen, Norden-korrespondent, Kristeligt Dagblad og forfatter til bogen 'Det svenske eksperiment'. Peter Suppli Benson, nordisk korrespondent, Berlingske Mads Lundgaard, cand.scient.pol, tidl. kandidat for Sverigedemokraterna, tilknyttet den borgerlige tænketank Oikos. Vært: Kasper Harboe See omnystudio.com/listener for privacy information.