Beskrivelse
Hvis mindst én af dine forældre er født i Danmark og har dansk statsborgerskab, så vil du i Danmarks Statistiks opgørelser falde ind under kategorien over personer af "Dansk oprindelse". Det gælder også, hvis dine forældre begge er født i Danmark, men dine bedsteforældre ikke er det. Men nu har integrationsminister Morten Bødskov bedt Danmarks Statistik om at tage kategorierne "indvandrere", "efterkommere" og "dansk oprindelse" op til genovervejelse, for børn af efterkommere klarer sig dårligere end resten af befolkningen i alt fra kriminalitetsstatistikker til PISA-undersøgelser. Men det har skabt intern splid i regeringen, for det pirker til den betændte debat omkring spørgsmålet: Hvornår kan man kalde sig dansker? Medvirkende: Christian Holst Vigilius, integrationsordfører, Konservative. Rabih Azad-Ahmad, tidligere viceborgmester og mangeårig rådmand i Aarhus Kommune, Radikale Venstre. Mikael Jalving, debatredaktør, Kontrast. Haci Bayram, direktør og ejer, Dalle Valle-koncernen, og vært på podcasten Platform. Vært: Kasper Harboe See omnystudio.com/listener for privacy information.