Hvordan møder sundhedsvæsnet bedst regnbuefamilier?

Da Mille blev gravid, gik hun som alle andre til lægen. Lægen spurgte, hvem der var far til Milles barn, og Mille svarede, at det var Mads og Teis.  Men i de officielle systemer kan et barn ikke have to fædre, så lægen endte med at skrive ’far ukendt’, selv om det ligger langt fra virkeligheden.  Generelt har sundhedsvæsnet svært ved at håndtere familier og patienter, som har en anden kønsidentitet eller lever i en anden familieform end flertallet.  Flere undersøgelser har i årenes løb peget på, at LGBT+ personer ofte oplever forskelsbehandling. Forskelsbehandlingen skyldes ikke ond vilje, men nok i højere grad at personalet mangler viden eller let snubler i samtalen med deres regnbuepatienter. Og nogle gange ender LGBT+ patienter og -familier med at føle, at de skal uddanne det sundhedspersonale, de opsøger for at få hjælp.  Derfor har Rigshospitalet nu i et år tilbudt fødselsforberedelse for regnbuefamilier.  Hvordan oplever en regnbuefamilie helt konkret forskelsbehandling, når de ønsker et barn?  Hvorfor betyder antallet af stole i konsultationen noget?  Og hvad kan sundhedsprofessionelle i hele landet lære af Rigshospitalets fødselstilbud til regnbuefamilier?  Det taler vi om i dette afsnit af Det Bæredygtige Arbejdsliv.  Det kalder på nye løsninger at gøre arbejdslivet mere holdbart i længden. Hvordan kan trivsel og fleksibilitet gå hånd i hånd med effektive arbejdspladser? Det undersøger vi i podcasten Det bæredygtige arbejdsliv.