#213 Del 4 Den modne leder: fra kontrol til klarhed - Ledelse indefra med Mark
Det handler om dig · Stephan Volker Sax
Beskrivelse
I denne sidste episode af miniserien med Mark Sørensen taler vi om den modne leder. Den leder, der går fra kontrol til klarhed. For erfaring gør ikke automatisk en leder bedre. Man kan godt have mange års ledererfaring og stadig lede ud fra kontrol, usikkerhed eller gamle mønstre. Det afgørende er ikke kun, hvor længe du har været leder. Det afgørende er, om du tør lære af det, du har oplevet. Om du tør se dig selv ærligt. Og om du kan stå i ansvar, pres og tvivl uden at miste dig selv. I denne samtale taler Mark og jeg om, hvad der kendetegner en moden leder. Vi taler om, hvordan ledelse kan ændre sig gennem årene, når man begynder at forstå mennesker bedre. Vi taler om, hvornår kontrol ikke længere handler om struktur, men måske bliver et tegn på usikkerhed. Og vi taler om, hvordan man som leder kan skabe klarhed uden at blive kold, hård eller fjern. For den modne leder behøver ikke have styr på alt hele tiden. Den modne leder tør være tydelig. Den modne leder tør tage ansvar. Den modne leder tør lytte, men tør også stå fast. Og måske vigtigst af alt: Den modne leder tør se på sig selv. For god ledelse handler ikke kun om metoder, modeller og beslutninger. Det handler også om mennesket bag lederen. Hvem er du, når presset kommer? Hvordan reagerer du, når andre bliver usikre? Kan dine medarbejdere være ærlige overfor dig? Og kan du skabe tillid uden at miste retning? Denne episode samler miniserien op på et mere personligt niveau. For ledelse indefra handler netop om dette: At du som leder ikke kun arbejder med andre mennesker. Du arbejder også med dig selv. Godfornøjelsen med podcasten😊 Kontakt mig her:https://stephan-sax.com/erhvervs-hovedside/ Du kan ringe til mig på +4593840127 Eller kontakte Mark Sørensen via mail: mark74sorensen@gmail.com Vi høres & tales ved… De bedste hilsner fra Stephan, din fremtidsdesigner