Spring til indhold
Karrieretema: Dennis Wounlund skiftede fitnesscentret ud med Formel 1-paddocken - Det ternede flag

Karrieretema: Dennis Wounlund skiftede fitnesscentret ud med Formel 1-paddocken

Det ternede flag · DASU

13. august 2026 38m
0:00 38m

Beskrivelse

Dennis Wounlund er en mand med mange titler: Fysisk træner, mental træner, behandler, anti-dopingvejleder og mange flere. Som barn drømte han om en karriere som Formel 1-kører, og ville gøre alt for at realisere den. Han sparkede døre ind hos sponsorer, arbejdede på sin koncentration - og så brugte han rigtig mange timer i fitnesscentret, så den fysiske form aldrig ville holde ham tilbage. Formel 1-kører blev Dennis ikke, men han endte med at overtage driften af sit lokale fitnesscenter i Ishøj. Med hans enorme viden om træning og hans egen erfaring som kører, gik der dog ikke længe, før han blev udpeget som DASUs Team Danmark-træner af den daværende sportschef Bo Baltzer. Kørerne så straks, hvad Dennis kunne byde på. Siden har han coachet Nicklas Nielsen, rejst verden rundt med Christian Lundgaard, og træner i år det danske Formel 3-talent Noah Strømsted. Hør med og lær, hvordan Dennis banede sin egen vej til en karriere i motorsport. Vært: Jan Sommer Redigeret af Christian Hildgaard

Andre episoder fra Det ternede flag Se alle episoder →