#97: Årets Cyklus Uge 16: Vitalitet - mærk livskraften
Din indre rejse gennem årets cyklus · julie@verdich.org
Beskrivelse
I det her afsnit af Din indre rejse gennem årets cyklus bevæger vi os ind i uge 16, hvor temaet er vitalitet – og det at mærke livskraften. Det her afsnit handler om at få øje på den energi, der allerede er i gang omkring dig og i dig, og begynde at lægge mere mærke til den i løbet af dine dage. Det er en invitation til at stoppe op indimellem og mærke efter, hvordan det føles, når der er bevægelse, energi og liv i det, du gør. Vi starter med naturen som spejl, hvor du bliver guidet til at se, hvad der sker lige nu midt i april. Det grønne, der breder sig, det der vokser, det der bevæger sig, og hvordan det kan spejle det, der er i gang i dig. Du får også et enkelt mantra med, som du kan vende tilbage til i løbet af dagen, og som hjælper dig med at komme ned i kroppen og mærke den livskraft, der bevæger sig i dig. I gåturen arbejder du med at se livskraften i naturen. Du bevæger dig i dit eget tempo og lægger mærke til det, der spirer, vokser og bevæger sig omkring dig. Undervejs kan du spejle det i dig selv og mærke, hvor der er den samme energi i dit eget liv, og måske tage noget med hjem, som du senere kan bruge i dit ritual. I meditationen sætter du tempoet ned og lytter til livet omkring dig. Du sidder enten ude eller ved et åbent vindue og lader lydene komme til dig – naturen, vinden, fuglene eller det, der ellers er omkring dig. Det bliver en stille måde at være til stede på og mærke, hvor meget der er i gang hele tiden. I ritualet arbejder du med det, du har taget med hjem fra din gåtur. Du bruger dine sanser til at komme tæt på det – ser på det, mærker det, dufter til det – og lader det være en måde at mærke livskraften helt konkret. Derefter kan du enten bruge det i mad eller te, hvis det er spiseligt, eller lade det trække i vand og give det videre til dine planter. Afsnittet inviterer dig til at lægge mærke til, hvad der giver dig energi i din hverdag, og give det lidt mere plads, når du opdager det. Det er i de små øjeblikke, du begynder at mærke, hvad der føles levende for dig. Du kan også finde hele afsnittet som tekst inde på min hjemmeside, dinindrerejse.org, hvor du kan læse det i ro og mag.