Beskrivelse
Jens Runge har gennem mange år sat sit præg på og leveret lydfarver til dansk musik. Hans musikalske CV er imponerende: Hanne Boel, Kasper Winding, Lis Sørensen, Sanne Salomonsen, Morten Remar, Back To Back, Søs Fenger, Anne Linnet, Burhan G og mange andre prominente danske kunstnere har alle nydt godt af Jens som guitarist, komponist og producer. Jens har for nyligt udgivet et album med sit eget band "Mayas Slør", som udover ham selv, består af makkeren Anders Riis og en del gæstemusikere. Albummet høstede 5 ud af 6 stjener i musik magasinet Gaffa. I den første af to episoder skal vi til Malaysia og genoplive tidlige barndomsminder, vi skal til London og få to plader med hjem, vi skal til et øvelokale i Hørsholm hvor der spilles fusionsmusk – og så skal vi hele tiden tale om at elske The Beatles. Samtalen med og om Jens Runge er en associationsrejse om livet med musikken, hvor The Beatles konstant dukker op – for The Beatles er jo verdens bedste samtaleemne...