Spring til indhold
Episode 69: Professoren bliver forvekslet - Entertainmentretten

Episode 69: Professoren bliver forvekslet

Entertainmentretten · Gorrissen Federspiel

6. maj 2026 1t 4m
0:00 1t 4m

Beskrivelse

I denne episode får Jakob og Morten besøg af Christiane Vejlø og Kristina May. To af de stærkeste profiler inden for teknologi, design og menneskelig adfærd i Danmark. Sammen laver de podcasten "Så må du have held og lykke med det, i hvertfald", der hver uge sætter fremtiden under lup med en skarphed og varme, der har gjort den til en af de bedste tech-podcasts herhjemme. I den podcast har de i øvrigt omtalt en navnkundig professor i ophavsret, hvis PowerPoint-præsentationer og kreative brug af clipart åbenbart har gjort et uudsletteligt indtryk. Episoden handler om AI og kreativitet og om, hvad der sker med juraen, når maskiner overtager dele af den kreative proces. Vi taler om AI-influencere: Jessica Foster, Emily Hart og Aitana Lopez er tre af verdens mest populære influencere. De har også det til fælles, at de ikke er rigtige mennesker. De er skabt af AI. Ikke for at efterligne nogen bestemt, men som selvstændige digitale figurer. Mange følgere tror imidlertid, at de er ægte. Er de lovlige? Og hvad gør det ved vores tillid til det, vi ser? Vi taler om AI-musik og rettigheder med afsæt i Christianes egen AI-sang og drøfter, hvad reglerne siger, når AI komponerer og synger. Her spiller en ny dom om Kraftwerk en central rolle. En afgørelse, der potentielt kan få vidtgående betydning for hele underholdningsbranchen. Og vi taler om, hvor grænsen går mellem AI-skabt og menneskeskabt, og hvornår der er ophavsret til det, der produceres. Som Kristina formulerer det: AI er ikke en assistent. Det er den nye elektricitet. Undervejs kommer vi også ind på, hvad reglerne faktisk siger og hvilken vej udviklingen peger. Krediteringsliste: - Vi Har Ingen Vatrondeller (Christiane’s sang) Fremført af: Christiane Vejlo Skrevet af: Christiane Vejlo Produceret af: Christiane Vejlo - Malk De Koijn "Vi Tager Fuglen På Dig" Fremført af: Malk De Koijn (Tue Track, Blæs Bukki & Geolo G) Skrevet af: Anders Brixen Kristiansen, Lasse Bavngaard & Janus Borup Staffe Produceret af: Malk De Koijn & Anders Brixen Kristiansen - Lars Lilholt "Kald Det Kærlighed" Fremført af: Lars Lilholt Band Skrevet af: Lars Lilholt & Torp Produceret af: Thomas Breckling & Charlie J. - Alannah Myles "Black Velvet" Fremført af: Alannah Myles Skrevet af: Christopher Ward & David Tyson Produceret af: David Tyson - Diverse Noizeworks Underlægning Fremført af: DJ Noize Produceret af: DJ Noize - Efx & foley Fremført af: DJ Noize Produceret af: DJ Noize

Andre episoder fra Entertainmentretten Se alle episoder →