Episode 94: #7 Ringenes herre: Kongen vender tilbage (2003) TEMA: Kunsten at afslutte et eventyr
Filmtoppen · Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen
Beskrivelse
Så er tiden kommet til at afslutte eventyret om Frodo og ringen. Og den gode afslutning er netop overskriften, når vi i denne episode anmelder Ringenes herre: Kongen vender tilbage fra 2003 instrueret af Peter Jackson. Filmen vandt imonerende 11 Oscars, men var det mest af alt for at for anerkende Jacksons samlede Ringenes-herre-bedrift eller var det rent faktisk for at anerkende et filmisk mesterværk? Vi er oprigtigt i tvivl om, hvad vi selv mener om den her meeeeget lange trilogi-afslutning, hvor alle karakter-buer skal afrundes. Den tredje film sætter spot på Frodo (Elijah Wood), Sams (Sean Astin) og Gollums (Andy Serkis) rejse ind i Mordor og op ad Mount Doom samt mennesker og elveres kamp for overlevelse. Meget er stadig godt; effekterne er imponerende og den generelle oplevelse cinematisk, men noget er alligevel ikke helt så godt, som det huskes for 23 år siden... Vi har i denne episode fokus på eventyrfilm-afslutninger og kårer hver især vores bud på den bedste.