17. “Jeg kender min hest” – hjælper det altid?

I dette afsnit snakker Helle og Des om sætningen mange af os bruger med de bedste intentioner: “Jeg kender min hest.” Men hvad mener vi egentlig med det – og hvornår hjælper det os, og hvornår kan det blive en bremse for udvikling, samarbejde og gode beslutninger? Vi dykker ned i forskellen på “jeg kender min hest” og “jeg kender min hest bedst”, og hvorfor det så ofte bliver sagt i forsvar – især når andre ser noget, vi ikke selv ser. Vi taler også om følelsernes rolle, om at blive “blind” i sin egen historie, og hvorfor det nogle gange er en styrke at turde spørge: Ser du noget, jeg ikke ser? Til sidst lander vi i, at målet ikke er at vide mest – men at kunne tage de bedste beslutninger for hesten.