Spring til indhold
Damsgaard stod imod svære år som ungdomsspiller – og udviklede sin teknik og særlige spilforståelse - GameChanger – Fodbold. Viden. Udvikling.

Damsgaard stod imod svære år som ungdomsspiller – og udviklede sin teknik og særlige spilforståelse

GameChanger – Fodbold. Viden. Udvikling. · GameChanger

18. juni 2026 13m
0:00 13m

Beskrivelse

Mikkel Damsgaard fik sin debut på Herrelandsholdet i november 2020, og han vandt for alvor danske fodboldhjerter under EM i sommeren 2021. Damsgaards vej op gennem talentsystemet og til landsholdet har dog ikke været traditionel, for som U16-spiller var det tydeligt, at han ikke var lige så fysisk udviklet som flertallet af sine jævnaldrende med- og modspillere. Som en del af DBU’s øgede fokus på Relativ Væksteffekt og Futurelandshold har GameChanger interviewet Mikkel Damsgaard og hans ungdomstræner i FC Nordsjælland, Kasper Kurland. Damsgaard fortæller om de perioder, hvor fysikken gjorde det svært at følge med, men også om, hvordan modstanden blev en del af hans udvikling. Han lærte at tænke hurtigere, drible hurtigere og finde løsninger på banen, når han ikke kunne matche de andre spillere fysisk.   Kasper Kurland sætter samtidig ord på, hvorfor FC Nordsjælland fastholdt troen på Damsgaard, selv da han havde svære perioder som ungdomsspiller. Det handler nemlig om, hvordan dansk fodbold kan arbejde med talentudvikling, hvor fysisk modenhed ikke bliver afgørende for, hvem der får mulighed for at udvikle sig. Her kan du lytte til interviewet, og vil du have alle billeder og videoklip med, finder du dem på GameChanger. Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Andre episoder fra GameChanger – Fodbold. Viden. Udvikling. Se alle episoder →