Spring til indhold
Christopher Arzrouni: Om tobak og andre upopulære sager - GRACE Samtaler

Christopher Arzrouni: Om tobak og andre upopulære sager

GRACE Samtaler · GRACE PA

20. maj 2026 13m
0:00 13m

Beskrivelse

I denne episode taler vi med Christopher Arzrouni om interessevaretagelse i brancher, som mange helst så ikke eksisterede. Hvordan arbejder man professionelt og ansvarligt med public affairs, når produktet er politisk ukorrekt, stærkt reguleret og omgærdet af stigma? Og hvad sker der med kvaliteten af reguleringen, når følelser og moral fylder mere end evidens, proportionalitet og konsekvensvurderinger? Samtalen dykker ned i de særlige vilkår for lobbyisme på stigmatiserede markeder som tobaksindustrien, hvor adgangen til politikere og myndigheder er begrænset af både lovgivning og sociale normer. Vi diskuterer blandt andet, hvad “ansvarlig lobbyisme” betyder i praksis, hvordan man balancerer sundhedshensyn med utilsigtede effekter som sort marked og kriminalitet, og hvad der sker med den demokratiske dialog, når bestemte aktører i praksis holdes uden for rummet. Samtalen kredser også om et mere grundlæggende spørgsmål: Kan man skabe god regulering uden at lytte til dem, reguleringen rammer? Podcasten er optaget som video. Se denne og flere andre på: https://grace-pa.com/om-pa/  Christopher Arzroni er external affairs manager I Philip Morris Danmark. Sune Wæsel hjælper British American Tobacco, som er kunde hos GRACE Public Affairs A/S.

Andre episoder fra GRACE Samtaler Se alle episoder →