Beskrivelse
Rent vand og adgang til energi har været grundlæggende forudsætninger for det samfund, vi har i dag. Men Europas vandmiljø er under pres. Kun 37 procent af floder, søer og åer er i god økologisk tilstand, og i Danmark er situationen endnu værre. Klimaforandringerne forværrer krisen med flere tørker og oversvømmelser, og kemikalieforurening i vandmiljøer er blevet en stigende udfordring. I denne episode taler Bjarke Møller med EU-parlamentariker Stine Bosse fra Moderaterne om, hvad en ny europæisk vandstrategi bør indeholde – og om vi helt bør forbyde PFAS? Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i kemikalier fra Rådet for Grøn Omstilling, kommer forbi for at tale om kemikalieforureningens konsekvenser for sundhed og fertilitet. Og til sidst i programmet giver energiforsker på DTU, Marta Victoria, et indblik i, hvad vi ved om det store blackout der lagde Spanien og Portugal mørke sidst i april. Medvirkende: Stine Bosse (M), Lone Mikkelsen (RGO) & Marta Victoria (DTU) Vært: Bjarke Møller