18 | Plads til utryghed

Ida ringer til Mette fordi hun føler sig utilpas på Cairns’ gader og stræder, hvor mænd glor intenst på hende. I Danmark er øjenkontakt jo nærmest farlig, hvor vi ikke giver andet end et hurtigt smil og nik, før vi kigger væk igen. Men er det nu også tilfældet i Cairns? Og giver det overhovedet mening at give plads i sig selv til en utryghed omkring en kultur, man slet ikke har lært at kende? Hvorfor må mænd ikke kigge på Ida? Vi dykker ned i, hvordan man står i sig selv, når man kommer på ny grund i nye kulturer. Hvornår er for meget, for meget? Og hvordan kommer man ud over sine egne grænser, når man udforsker et nyt rum? God fornøjelse på medhør :)