En ulykkelig, brudt forbindelse til bedsteforældrene
Hvad ville Jesus have sagt? · DR
Beskrivelse
En kvindelig lytter har skrevet for et godt råd: Hvad stiller man op, når man er havnet i den ulykkelige situation, at ens søn og svigerdatter ud af det blå har brudt kontakten, efter de har fået et barn? "Jeg får meget svært ved at tilgive dem, at de har gjort dette", skriver den nybagte, ulykkelige bedstemor. En anden lytter spørger, hvad Jesus mon ville sige til menneskets måde at påvirke klodens klima på. Og endelig er en tredje kommet i tvivl om, hvor vidt hun for hurtigt har giftet sig igen, efter hendes første mands selvmord - var tiden for sorg over selvmordet for kort? Sognepræst Rikke Weissfeld fra Kirken i Ørestad, Eva Holmegaard Larsen fra Nødebo og Gadevang kirker samt præst Ulrick Refsager Dam fra Kløvermarkskirken, baptistkirken i Holbæk, er alle gæster i panelet hos vært Anne-Grethe Bjarup Riis.