Er der plads til ikke-troende i himlen?
Hvad ville Jesus have sagt? · DR (podcast@dr.dk)
Beskrivelse
En mandlig lytter er bekymret for, om der i efterlivet også er plads til de venner og familie, som ikke betragter sig selv som troende. Fra skolestuen for en klasse i konfirmationsalderen er der sendt et spørgsmål om, hvad Jesus ville stille op med de virkeligt dårlige kammerater, som bare har travlt med altid at kommentere andre negativt. Og endelig undrer en tredje lytter sig over, at præsterne i panelet nogle gange benytter fly som transportmiddel, når de skal i radioen og kommer langvejs fra. "Burde præsterne ikke få foran med et klimamæssigt bedre eksempel", spørger hun. I panelet sidder baptistpræst Kristian Bonde-Nielsen fra Købnerkirken i København, generalsekretær Keld Dahlmann fra Dansk Oase og sognepræst Hans August Engelhardt fra Ramløse-Annisse kirker - de er alle gæster hos vært Anne-Grethe Bjarup Riis.