Serien om optimal livsstil for dig. afsnit 4. Alkohol og dens indflydelse på dit liv.
Hvem er jeg egentlig? · Philip Poulsen
Beskrivelse
Velkommen til en serie om den optimale livsstil for dig. Ikke den ''rigtige'' livsstil, den ''korrekte'' livsstil, den ''trendy'' livsstil eller en ''one size fit all'' livsstil. Serien undersøger aspekter som påvirker vores livsstil på godt og ondt. Dagens afsnit handler om alkohol. Hvilken rolle spiller alkohol i dit liv? Hvad betyder det at drikke, eller ikke drikke alkohol, for din oplevet livskvalitet? Hvad gør alkohol helt konkret ved os mennesker? Både ift. krop og sind Hvordan bruger du alkohol og er du bevidst omkring hvorfor du bruger det? Hvordan ville din livsstil og livskvalitet være, hvis alkohol ikke var inde i billedet? Er der alternativer til alkohol? Jeg fortæller ud fra egen erfaringer, og naturligvis også ud fra de mange studier og forskningsresultater, som har set dagens lys. Jeg refererer bl.a. til den amerikanske forsker Andrew Hubbeman som bakker dagens afsnit op, med faktuel og videnskabelig viden. Billedet er fra en koncert og fest jeg var til, hvor jeg sagde pænt nej tak til alkohol. Til gengæld havde jeg en mindeværdig oplevelse, som gav mig så meget mere, end de tidligere ''vodka redbull'' oplevelser jeg personligt har haft. Det er muligt at finde alternativer til alkoholen. Alternativer som kan løfte, åbne og give, fremfor at efterlade dig med en træt og uoplagt krop, samt en hjerne i ubalance. Hør meget mere om hvordan i afsnittet.