Et kig i krystalkuglen: vildfarne robotter i din lokale Facebook-gruppe, Netflix der aldrig slutter og meget mere +BONUS: Johnnys Garage Spillet
Johnnys Garage · Johan Frederik Schjødt
Beskrivelse
Det er dagen efter Johans fødselsdag og Niels Kristian har sammen med Claude lavet en fødselsdagsgave: Johnnys Garage er blevet et adventurespil i 1991 Monkey Island-stil. Spillet er et interaktivt comeback på vores håbløse livestream der skulle have været afsnit 8, men aldrig lykkedes pga. tekniske problemer. I stedet kan du nu selv være med og opleve det hele i 1. person! Claude byggede det på en time ud fra vores podcast transskriptioner, med highscore, easter eggs og Johans garage helt ned til mindste detalje. Alle kan skabe selv det mest fantastiske software med AI. Du kan spille spillet her: https://human-context.com/da/johnnys-garage-spillet/ I dag kigger vi ind i krystalkuglen. Hvordan ser en helt almindelig hverdag ud om fem år? Vi taler om Metas nye personlige agent Muse, Københavns Universitets advarsel om videnskollaps og om vi er begyndt at spise ultraforarbejdet viden. Vi forestiller også en helt almindelig torsdag aften i sofaen på Netflix, hvor serierne kan fortsætte i det uendelige. Og så kommer robotterne: fra Elgiganten power udsalg af personlige assistenter der kan lave både gryderetter og tage opvasken, til efterlysninger af bortløbne hækkeklipperrobotter i den lokale Facebook-gruppe, og hvorfor Teslas selvkørende taxaer måske er det første rigtige "klik". Til sidst det mørkere spørgsmål: Hvis alle kan prompte et stykke software på en time, hvor ligger konkurrencefordelen så?