Beskrivelse
I seriens første afsnit tager vi til Torup i Halsnæs Kommune, hvor et landsbysamfund i 2023 blev udpeget til at skulle lægge jord til mere end 1.000 hektar solceller. Planen satte gang i en hård debat om natur, lokal trivsel, klimaansvar og borgernes mulighed for at blive hørt. Vi møder Stine Bardeleben Helles, forperson i Klimabevægelsen i Danmark, som var flyttet til Torup kort før planerne blev præsenteret. Undervejs giver Christina Juhlin en introduktion til forskningsprojektet KLIMA-DEL, og Niels-Kristian Tjelle Holm fra Democracy X sætter ord på de demokratiske spørgsmål, der opstår, når den grønne omstilling rykker helt tæt på. Medvirkende: Christina Juhlin, CBS Stine Bardeleben Helles, Klimabevægelsen i Danmark Niels-Kristian Tjelle Holm, Democracy X Podcasten er produceret af Aksiom Research og bygger på forskningsprojektet KLIMA-DEL, som er støttet af VELUX FONDEN. Læs mere om KLIMA-DEL på projektets hjemmeside www.climatepart.dk