Pinse mistede begge ben - nu er han tilbage i Køge
Køge.tv & podcast · Køge.tv & podcast
Beskrivelse
"Pinse" har gennem mange år været en kendt skikkelse i Køges gågade, hvor han fra sit faste "kontor" har solgt Hus Forbi og mødt tusindvis af køgensere. Men i begyndelsen af året forsvandt Pinse pludselig. Han mistede begge sine ben.Nu er han tilbage i gågaden. Denne gang i kørestol, men stadig med det store smil, latteren og det gode humør, som mange mennesker i Køge kender ham for. Nils besøger Pinse på hans faste plads til en snak om, hvad der skete, hvordan han endte med at miste begge ben, og hvordan det har været at skulle lære at leve med en helt ny virkelighed. Men samtalen handler også om fremtiden. Pinse drømmer om en handicapvenlig bolig i Køge. Helst i trilleafstand fra Køge Torv, så han selv kan komme ind til gågaden og fortsætte med at sælge sine Hus Forbi-aviser og møde de mennesker, der gennem årene er blevet en vigtig del af hans hverdag. Lige nu venter han på en afklaring omkring muligheden for førtidspension, som kan få stor betydning for hans muligheder fremover. Vi ser også tilbage på nogle af de historier, vi gennem årene har fortalt om Pinse på Køge.tv & podcast. Om Madam Blå, den stjålne hat, hans 60-års fødselsdag, mødet med statsministeren, venskabet med Jonas Køppen - Mr.Makingmemories - og kortfilmen, der blev lavet om hans liv. For Pinse har mistet begge sine ben. Men heldigvis ikke sit gode humør. Læs artiklen, se indslaget eller lyt som podcast her: (Link) TAK TIL Skousen Køge - Hvidevareeksperten i Den Hvide By ✔️ Premiumannoncør på Køge.tv & podcast