Historien om Tyskland 3: Kristendommens forpost
Kongerækken · Hans Erik Havsteen og Anders Olling
Beskrivelse
Da saksernes områder omkring år 800 var blevet indlemmet i det Tysk-romerske Rige, begyndte kristne missionærer snart at dukke op i det hedenske Danmark. Bremen indtog en nøglerolle i bestræbelserne på at kristne skandinaverne, og både Danmark, Sverige og Norge blev en del af ærkebispestiftet Hamburg-Bremen frem til begyndelsen af 1100-tallet. Vi beretter om Ansgar, Adam af Bremen og andre centrale skikkelser fra Bremens storhedstid som mægtig bispeby for Nordtyskland og Skandinavien. Serien produceres i partnerskab med Rejselandet Tyskland. Vil du have mere Kongerækken-podcast? Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub, som går i luften i slutningen af juni 2026. Skriv dig op på www.kongeraekken.dk og få en mail, når vi er klar.