Beskrivelse
Traditionelle husmødre i forklæder og hjemmebag trender på sociale medier i store dele af Europa. De ser ofte sig selv i modsætning til feminister og moderne “boss girls”. I stedet mener de at kvinder bør blive i hjemmet, føre husholdning og passe børn, mens manden går på arbejde og forsørger familien. Men hvor retvisende er de billeder, man ser på sociale medier? Liker folk opslagene, fordi de kan lide æstetikken, eller fordi de køber ind på ideologien? Og hvad blev der egentlig af kvindekampen? Julie Bønnelycke, der er en del af et igangværende forskningsprojekt om tradwives, gør os klogere på fænomenet. I studiet: Julie Bønnelycke, ph.d. og forsker ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Anne-Sofie Madsen, journalist på Netavisen Pio