Beskrivelse
Her citerer Martin gestaltterapeuten Frans Pearls for at sige at 'Nærvær er i sig selv transformativ'. Der ligger et vidunderligt paradoks i at på den ene side véd ingen hvad bevidsthed og nærvær er. Og på den anden side er det det vigtigste i verden. Grunden til at vi kan mødes, kan tale sammen, at du kan læse dette. At du kan følge guidningen. Bevidstheden er en forudsætning for at vi er til. Som mennesker, som levende væsner. Og så kan bevidstheden, som Pearls siger og som Martin her hjælper os til at mærke, hele os. Hjælpe os til at vokse som mennesker. Alt det som vi bevidst tilfører omsorgsfuld bevidsthed til, begynder at vokse. I denne guidning er det først kroppen som vi støttes i at gennemtrænge og omslutte med bevidsthed. Derefter hjertet. Og så vågenheden. Hvor, bliver der spurgt, er vi mest vågne i vores hverdag. Og hvor sover vi? Og: Er der en forskel på at føle sig vågen og på at drømme sig bort? Der foreslås ikke her en løsning - guidningen er snarere en invitation til at vi selv, med vores nærvær, udforsker dette: Er det rigtigt at bevidst opmærksomhed i sig selv kan ændre vores væren i verden? Besøg os her: kontemplation.dk eller følg os på vores sociale platforme: Facebook Instagram Youtube Du er velkommen til at skrive til os her: kontakt@kontemplation.dk