Beskrivelse
I dette afsnit skal vi høre fra to foreninger i Odense, der fortæller om deres ønsker og ambitioner for fremtidens Odense Inderhavn. Medlem af Byforening Odenses bestyrelse og indehaver af ISAGER Arkitekter, Andreas Isager, fortæller om at tiltrække både beboere og besøgende til den nye bydel. Bagefter deler formand for Foreningen Mermaid, kunstner og rektor for Det Kgl. Danske Kunstakademi Lars Bent Petersen, foreningens ambitioner for kunstens rolle i den nye bydel. Endelig hører vi fra Jesper, der bor på havnen sammen med sin familie og som fortæller om den særlige stemning, der gør det nemt at falde i snak med fremmede på kajkanterne. Læs mere om udviklingsplanen for Odense Inderhavn på odense.dk/inderhavn. Podcasten er produceret af COWI for Odense Havn A/S, Odense Kommune og A. Enggaard A/S.