Spring til indhold
Episode 1: Om ensomhed - Lyt X

Episode 1: Om ensomhed

Lyt X · Kristine Andersen

29. juni 2020 59m
0:00 59m

Beskrivelse

I denne allerførste episode taler vi om en følelse, som alle har prøvet at opleve: Nemlig ensomhed. Det gør vi med udgangspunkt i disse tre bøger: Syv nætter af den tyske forfatter Simon Strauss (på dansk ved Maj Westerfeld), Elin, diverse af den islandske forfatter Kristín Eiríksdóttir (på dansk ved Kim Lembek) og Cocaïne af den belgisk-russiske forfatter Aleksandr Skorobogatov (på dansk ved Aino Roscher) . Lyt med når vi bruger litteraturen til at sætte ord på ensomheden og hør os tale om at blive hjemme for at drømme om fester, om at savne nærhed, om at være venneløs og om en fiktiv forfatter, der måske fester lidt for meget inde i sit eget hoved. I denne episode taler vi om litteratur fra både Island, Tyskland og Belgien (selvom forfatteren er fra Rusland), og vi beklager, at vi højst sandsynligt udtaler nogle ord og navne forkert. Vi gør vores bedste! Medvirkende: Maiken Gadegård Sørensen, Freja Bøgh Lassen, Lea Foged Pedersen (https://www.instagram.com/boguglen/), Sigurd Dam og Kristine Løgsted Andersen. Produktion og tilrettelæggelse: Kristine Løgsted Andersen Særlig tak til Aarhus Litteraturcenter og LiteratureXchange samt Videnslyd/Aarhus Universitetsforlag for lån af studie. Om podcasten Lyt X: Lyt X er en podcast, hvor vi bruger litteraturen til at undersøge de ting, der optager os i vores hverdag. I hver episode vil et panel bestående af litteraturglade unge mennesker diskutere et emne med udgangspunkt i tre bøger. Panelets opgave er at tale om, hvordan vi kan blive klogere på emnet gennem litteraturen og måske også hvordan vi kan genkende os selv eller vores egne oplevelser med emnet, når vi læser. Med andre ord handler Lyt X ikke så meget om, hvad vi ved om litteraturen men snarere om, hvad litteraturen ved om os. Som man måske kan høre på navnet, er Lyt X lavet i samarbejde med den internationale litteraturfestival LiteratureXchange. Derfor er de bøger, som vi taler om i podcasten, skrevet af forfattere, som skulle have deltaget i LiteratureXchange 2020. Selvom dette års festival desværre blev aflyst, er der nemlig stadigvæk masser af grunde til tale om den litteratur, vi kunne have oplevet på scenerne. Så er vi også ekstra klar til LiteratureXchange 2021! God fornøjelse!

Andre episoder fra Lyt X Se alle episoder →