Spring til indhold
#118 Atomfysik for maskinmestre - Maskinmestrenes Podcast

#118 Atomfysik for maskinmestre

Maskinmestrenes Podcast · Maskinmestrenes Forenings Podc

21. april 2026 30m
0:00 30m

Beskrivelse

Efter snart 12 års udvikling af teknologien bag saltsmeltereaktorer nærmer Copenhagen Atomics sig det kommercielle gennembrud, og selskabet regner med at have de første kommercielle anlæg oppe at køre i starten af 2030'erne. I denne udgave af Maskinmestrenes Podcast kan du møde CEO & Co-founder Thomas Jam Pedersen sammen med en af de syv maskinmestre, Copenhagen Atomics i dag har på lønningslisten, i form af automation engineer Mattias Nielsen. Han kom til virksomheden som bachelorstuderende fra MARTEC og skrev sit projekt på stedet for så at blive fastansat i sommeren 2022. I dag er han involveret i en masse af de processer, der kører rundt om selve reaktoren – el, ventilation, varme, pumper etc. – og i at sørge for, at de forskellige teams hos Copenhagen Atomics kan teste de ting, de skal teste. »Vi er nødt til at bruge al den kapacitet, vi har til at forstå, hvad det er, der sker i specifikke sager. Nogle gange kan man tænke, at noget er et el-problem, men så er det måske i virkeligheden et styringsproblem eller et termisk problem. Så man får brugt sin kreative faglighed,« siger Mattias Nielsen.

Andre episoder fra Maskinmestrenes Podcast Se alle episoder →