Beskrivelse
I sit første portræt som monark har Kong Frederik fået en helt særlig næse. Graverjournalisten Karoline holder snuden i sporet og snuser en god historie op. Vilhelm glæder sig over starten på finanslovssæsonen og Dansk Folkepartis Las Vegas show. For hvad har Joachim B. Olsen, Don Ø og Biker Jens til fælles? Dansk Folkepartis årsmøde, åbenbart. Men hvorfor må pressen ikke være med? Adnan har fundet et uventet offer for racisme i Danmark: Svinebonden. Efter at have prøvet alt for at undgå politikernes benhårde regulering, trækker landmændene det retoriske atomvåben. Værter: Adnan Al-Adhami, kendt satiriker (med på kvote). Karoline Juul, ukendt satiriker (også med på kvote). Vilhelm Juhler Kjær, kedelig. Gæst: Mette Houlberg Rung, Samlings- og udstillingschef på Frederiksborg Slot. Klipper: Janus Bjaaland Dahl. Redaktør: Mads Klindt.