Beskrivelse
Maj Horn er billedkunstner og hun væver kunst, økologi, økokritisk tænkning og samskabende processer sammen, når hun skaber sine værker. Lyt til Maj, når hun åbner op for havet, fortæller om duen som prisme for dyb tid og kunstens mulighed for at være nysgerrig og genfortælle vores historier om naturen og os selv som mennesker. - Hvordan kunsten kan skabe fællesskab, viden og relationer mellem os mennesker og de mere-end-menneskelige liv i havet. - Hvordan tang kan lære os at sanse og være nysgerrige på naturen på ny og om havenes forbundethed. - Hvordan kunstnere sammen med forskere kan skabe magi; vi kan se på fortiden - med fx duen, der levede for 23 mio. år siden er vidne til fortidens landskab - og kan måske bruges til at lade os begribe fremtiden? - Være nysgerrig, stille store spørgsmål frem for at komme med store konklusioner, rum for at dele bekymringer og skabe rum for det - det kan kunsten og kulturen. Foto: Rebecca Erkenstam