Beskrivelse
I næste NOMAE samtale sætter Lotte Thor, Marianne Dahl og Tine Hertz fokus på et emne, vi stadig taler alt for lidt om: hvordan kvinders biologi og hormonelle forandringer påvirker vores arbejdsliv og karriere. For hvad gør vi, når perimenopause eller overgangsalder rammer midt i et arbejdsliv, der ikke nødvendigvis tager højde for, at kroppen forandrer sig? Hvordan påvirker det energi, søvn, fokus, overskud og ambitioner? Hvad har vi selv oplevet? Og hvordan skaber vi en arbejdsplads, hvor der er plads til at tale om det – uden at gøre kvinders sundhed til et problem eller sænke forventningerne til, hvad kvinder kan? Som altid deler vi også ud af vores egne erfaringer – det, der har været svært, det vi først forstod bagefter, og det vi gerne ville have vidst tidligere. En ærlig samtale om hormoner, performance, karriere og det moderne arbejdsliv – og om hvordan vi kan blive bedre til at arbejde med kvinders biologi frem for at ignorere den. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.