13# Mathildes fødselsfortælling: "Nu har jeg klaret det her, hvad så nu?"
PLACENTA · sofiepil
Beskrivelse
I dagens afsnit skal vi høre Mathilde fortælle om sin fantastiske fødsel af sin søn. Mathilde fødte hjemme sammen med sin partner og en offentlig jordemoder. Fortællingen rummer blandt andet en fødsel i vand, stærke veer, en stor moderkage, og en blødning der heldigvis fortager sig. Herudover fortæller Mathilde om hvordan oplevelsen har formet hende, og hvordan hun er vokset ind i en stolthed omkring den. Til slut runder vi hendes nuværende graviditet og hvordan hun forholder sig til den. Mathilde bor på Fyn, og har - i efterhånden en del år - brugt meget af sin tid på at etablere og bygge et bofællesskab op omkring (arbejds)fællesskab, nærvær mellem mennesker og mellem mennesker og natur. Skabe plads til kreativitet, og undersøge nye fælles måder at leve på. Sammen med partneren Mikkel har Mathilde sønnen Knud Bob som bliver fem år til august. To dage før Knud Bobs fødselsdag, har Mathilde termin med deres andet barn. Udover at bruge energi i bofællesskabet, er Mathilde psykolog med egen virksomhed, hvor hun laver terapi, og hjælper organisationer med trivsel og ledelse, det gør hun også i en nylig ansættelse som arbejds- og organisationspsykolog i en privat virksomhed. Du kan kontakte Mathilde på psykologmn@protonmail.com eller læse mere på hendes hjemmeside: https://mathildenorgaard.dk/ - og urten! Urten hedder: Hjertespand <3 Rigtig god fornøjelse!