Spring til indhold
Poetiske Lydvandringer i Naturen - Elmelund Skov - Poetiske Lydvandringer i Naturen

Poetiske Lydvandringer i Naturen - Elmelund Skov

Poetiske Lydvandringer i Naturen · Spoken Word Festival Odense

9. oktober 2020 22m
0:00 22m

Beskrivelse

Poetisk Lydvandring i Elmelund Skov Kan man gå i en historie? Det kan du nu! "Poetiske Lydvandringer i Naturen", er Spoken Word Festivals nye podcastserie, hvor 5 lokale digtere guider dig frem og tilbage, i historien, fortællinger, ord og rytmisk poesi, mens du træder i samme terræn som den poetiske lydvandring tager sit udgangspunkt i. Denne vandring foregår i den nyanlagte Elmelund Skov i udkanten af Bolbro i Odense. Forfatter Morten Gottschalck har skrevet om en skov der er på vej! Nye unge træer, byens nye grønne lunge, dine børnebørns skov. Prøv det spirende landskab i udkanten af Odense, mærk dine fodtrin forsvinde ud af byen, og ind i de grønne bakker. Lydvandringen tager dig på en tur blandt flora og fauna, til shelters og søer, forbi hestestier og mountainbikere, og du kan forlænge ruten, hvis bentøjet er i humør. De første træer i Elmelund Skov blev plantet i 2002. Det er Naturstyrelsen, Odense Kommune og VandCenter Syd der i 2001 indgik en samarbejdsaftale om at rejse skov i områder med særligt vigtige grundvandsressourcer. Ét af disse områder er Elmelund Skov, som nu er den største skov i Odense Kommune - i alt 350 ha. Elmelund Skov skal blive et unikt bynært rekreativ skov- og naturområde, der både skal sikre rent drikkevand og skabe naturoplevelser for borgerne. Kender du ikke allerede til skoven, kan det anbefales at starte nu, med en poetisk lydvandring i ørene. Du kan lytte og gå ruten når du har tid. Rigtig god fornøjelse. HUSK mobiltelefon med netforbindelse og høretelefoner. Lydvandringen starter her: https://bit.ly/2Feuqxi Ved P-pladsen på Elmelundsvej (lige efter Provstehøjen), 5200 Odense V. Find alle 5 lydvandringerne på https://www.facebook.com/events/360534751664374/ Kredits Poetiske Lydvandringer i naturen er produceret af Spoken Word Festival med støtte fra Kulturregion Fyn. Produktion: Michael Engman Torp. Naturoptagelser: Liv Vester Larsen. Tekst og stemme: Sanne Flyvbjerg Tak til Kulturregion Fyn, VisitAssens, VisitOdense, VisitKerteminde, VisitFaaborg, VisitNordfyn og Destination Fyn.

Andre episoder fra Poetiske Lydvandringer i Naturen Se alle episoder →