Årets gyser udspiller sig langt fra Sundhedsministeriet – men kan hurtigt flyve ind på ministerens bord
Politisk Stuegang · Altinget
Beskrivelse
En konflikt med de praktiserende læger kan kortslutte store dele af sundhedsreformen. Hvorfor er de kommende forhandlinger så svære? Dagens gæster får diskuteret alt fra sundhedsministerens første tid, kapløbet mellem selvkørende biler og de gravides digitale vandrejournal og den seneste istids betydning for huller i tænderne, når Politisk Stuegang gransker den nye politiske sæson. Dagens gæster: Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi hos Vive Lisbeth Nielsen, direktør på epilepsihospitalet Filadelfia og tidligere direktør i Sundhedsdatastyrelsen Dagens emner: Kan gratis tandbehandling øge den geografiske ulighed – og flytte tandlægerne væk fra de områder, hvor behovet er størst? Hvor meget kan Jakob Kjellberg problematisere forslaget om gratis tandpleje og stadig blive indkaldt som rådgiver til netop det initiativ? Hvorfor har den sidste istid betydning for tandsundheden? Hvad var hurtigst at udvikle: Den digitale vandrejournal for gravide eller selvkørende biler? Hvad har den seneste aftale om sundhedsreformen glemt – eller bevidst skubbet foran sig? ”Modne” læger får en kattelem i speciallægeloftet – er det klogt? Kan færre aktivitetshonorarer få nogle praktiserende læger til at arbejde for lidt? Er tidsplanen for en ny aftale med de praktiserende læger overhovedet realistisk? Den regionale omfordelingsmodel var færdig før valget. Begynder nye ordførere at ”pille” i modellen? Hvorfor er de regionale og kommunale økonomiske udligningsmodeller politisk forbundne kar? Har Ida Auken (S) fået en god start som sundheds- og kirkeminister? Vil oppositionen samarbejde om sundhedsreformen – eller bruge enkeltsager og patienthistorier til at angribe regeringen? Kan Ida Auken (S) holde sammen på den brede aftalekreds bag sundhedsreformen? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.