Spring til indhold
Skarpere – gennem træning - Profetisk Podcast

Skarpere – gennem træning

Profetisk Podcast · Heidi Ravn og Michael Bobjerg - i samarbejde med Acts Academy og Kirkeibyen

30. juli 2026 21m
0:00 21m

Beskrivelse

Når vi som kristne stræber efter Guds åndelige gaver, og især det profetiske, så må vi godt øve os. I denne episode taler Heidi Ravn og Michael Bobjerg om, hvorfor træning af det profetiske er vigtig, og hvordan træning kan se ud i praksis. ”Jeg har hørt, nogle sige: Vi skal ikke træne vores gaver, for det er jo Gud, der har givet dem. Men jeg siger, at vi skal i hvert fald træne, hvordan vi bruger dem. For der måder at bruge gaverne, der er bedre og mere fordelagtige end andre,” siger Heidi Ravn i denne episode. Lyt med og bliv inspireret 💡til din egen vandring i det profetiske. Heidi Ravn er lærer på Højskolen Acts Academy og underviser blandt andet i Spiritual Intelligence, hvor det at høre Gud tale er et fast element i undervisningen. Hun er også leder af forbøns- og profetiske teams i Kirkeibyen i Kolding, og derudover taler Heidi ved gudstjenester og konferencer i ind og udland. Michael Bobjerg er forfatter til bogen "Ind i det profetiske" om at finde vej til at høre Guds stemme og bruge det på en sund måde. Efter flere år som frikirkepræst tjener han i dag med social mission i Kirkeibyen i Kolding og leder forbønsteamet Kraftværket. Her er han også med til at træne andre i at høre Guds stemme. Michael er desuden gæstetaler ved konferencer og i kirker såvel i Danmark som i udlandet. Podcasten er udgivet i samarbejde med Acts Academy og Kirkeibyen i Kolding. Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive til heidi.ravn@actsacademy.dk eller mibobjerg@gmail.com

Andre episoder fra Profetisk Podcast Se alle episoder →