Beskrivelse
Den nye midterregering på Færøerne dæmper kursen mod selvstændighed. Til gengæld er Grønland igen havnet i stormagtspolitikkens søgelys, efter Donald Trump endnu en gang har rettet sit skyts mod verdens største ø: “Husk Grønland, det enorme, dårligt forvaltede isstykke,” lød hans seneste udfald. Den nedladende udmelding har sendt nye rystelser gennem København, hvor den amerikanske interesse risikerer at lægge yderligere pres på allerede fastlåste regeringsforhandlinger. I Grønland er der i det hele taget voksende bekymring for militariseringen af hverdagen. De tre værter – placeret i København, Tórshavn og Nuuk – tager temperaturen på det, der både binder rigsfællesskabet sammen og trækker det fra hinanden. Værter: Lars Trier Mogensen (København), Arnakkuluk Jo Kleist (Nuuk) og Heini í Skorini (Tórshavn) Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions