Beskrivelse
Copenhagen Pride har i år 72 virksomheder som officielle sponsorer, hvilket er flere end nogensinde før. Og det er blevet mødt med en del kritik af og beskyldninger om, at virksomhederne pynter sig med lånte regnbuefjer. Men den kritik har ikke gang på jord, hvis man spørger Børsens chefredaktør Bjarne Corydon. "Priden skal være en folkefest, ikke en kampplads", lyder det i avisens leder. Men er der ikke stadig kampe, der skal kæmpes? Og kan man godt deltage i festen uden at engagere sig i kampen? Vi tager debatten i dagens udsendelse, der også handler om, hvorvidt politikerne bør blande sig i, hvad vi spiser, og om vi diskriminerer fynboerne i Danmarks største cykelløb? Medvirkende: Bjarne Corydon (Chefredaktør på Børsen) Tinus (Drag-ikon) Jens P. Andersen (Bestyrelsesmedlem ved Nyborg cykelklub) Jens Kansler (Head of Sport, PostNord Danmark Rundt) Carl Valentin (Folketingsmedlem for SF) Nick Zimmermann (Folketingsmedlem for Dansk Folkeparti)See omnystudio.com/listener for privacy information.