Ring til Radio4 - Er det kvinderne, der bærer den mentale byrde og står for det usynlige arbejde i hjemmet?
Ring til Radio4 · RADIO IIII
Beskrivelse
"Det er kvinden, der ved, om børnene er ved at vokse ud af deres regntøj, det er kvinden, der husker og indkøber gaven til farmors fødselsdag, det er kvinden, der sætter forældremødet i kalenderen.” Sådan skriver skribent Amalie Lyhne i en kronik i Berlingske. Og ifølge Amalie Lyhne, så har kvinden selv et ansvar for at gøre op med den her mentale projektlederrolle, hvor hun varetager planlægningen og alle de usynlige opgaver med at uddelegere ansvar og koordinere børnenes legeaftaler. Men er det kvinderne, der bærer den mentale byrde og står for alt det usynlige arbejde i hjemmet? Og hvordan ændrer vi på det, hvis vi synes, det er et problem? Det diskuterer vi i dagens udsendelse, hvor vi også spørger ind til, om russiske og belarusiske atleter skal have lov til at deltage ved OL i Paris i 2024, og om trækisten skal udfases til fordel for en papkiste. Medvirkende: Katrine Winkel Holm (sognepræst og debattør) Camilla-Dorthea Bundgaard (debattør og kommentator på Jyllands-Posten) Nicklas Degn (sportsjournalist på Radio4) Ole Roed Jakobsen (branchedirektør i brancheforeningen Danske Bedemænd)See omnystudio.com/listener for privacy information.