Beskrivelse
Voksne mænd kan også græde Nogle har let nedladende kaldt det klynkerock, men her på Sætlisten konstaterer vi bare, at også voksne mænd har følelser - og at de kan være tunge at bære. Kærligheden, alderen, udsigtsløsheden, smerten eller livet i al almindelighed kan gøre knuder og gøre det hele svært, nogle gange næsten ubærligt, og de følelser kan man jo så bruge ord og musik til at formidle, hvis man har talentet til det. Kasper og Thorbjørn har fundet to erfaringsberigede mænd, der om nogle har været nede i sølet, uanset om det er kærlighed eller den almindelige weltschmertz, der er fundamentet for (klage-)sangen. Det får de en god snak om, og lover samtidig, at det faktisk er et par sange, der går lige i hjertekulen eller som man kan finde resonansbund i, hvis man er i det humør. Lyt med og bliv inspireret til måske at finde dine egne favoritter indenfor dén genre - og skyl eventuelt ned med en lille skarpå fra tungsindets hjemland, Finland. Det har vi prøvet for jer, og det kan du også høre lidt om i denne epsiode. Enjoy Værter: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Redaktion: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Musik: Kasper Duus Teknik og redigering: Thorbjørn Hertz Jensen