Spring til indhold
Episode 4: Sigfreds historie: “Jeg brød fuldstændig sammen under forestilligen” - SAMMEN UD I VERDEN

Episode 4: Sigfreds historie: “Jeg brød fuldstændig sammen under forestilligen”

SAMMEN UD I VERDEN · Opgang2

1. juli 2026 26m
0:00 26m

Beskrivelse

Musicalen Dear Evan Hansen påvirkede 20-årige Sigfred Espensen så meget, at han hulkede af gråd efter første akt.  Handlingen om mental trivsel og ensomhed satte tanker i gang om Sigfreds egen sindstilstand som teenager og ramte derfor helt ind i hjertet.  Oplevelsen ville han ikke have været foruden, og derfor er han lykkelig over, at han sagde ja til at tage med Opgang2 og Ungecenteret i Aarhus Teater, hvor han aldrig før havde været og aldrig havde tænkt, at han nogensinde skulle komme.  I denne episode af Sammen ud i verden, fortæller Sigfred om, hvorfor han i dag har svært ved at komme ud og deltage i kulturlivet, og hvorfor han derfor glædeligt tager imod håndsrækningen med et kulturpas.  Han fortæller også om, hvordan det har været at føle sig anderledes hele sin opvækst, og hvordan han som 19-årig finder ud af, at han er født i den forkerte krop.  Tak, fordi du lytter med. Og husk at række ud, hvis du har brug for hjælp og støtte. Du er altid velkommen på Valdemarsgade 1H i Aarhus.  Find mere info om Opgang2 her. Find mere info om Ungecentret her. Find mere info om Kulturpasset her. Selvmordstanker kan opstå af mange grunde. Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, er der hjælp at hente. Tal med nogen om dine tanker, eller kontakt Livslinien på telefon 70 201 201. Producent: WoW Productions Speak & tilrettelæggelse: Stine Boström Thomsen Lyddesign: Heimdallaudio Musik: You Will Be Found | Dear Evan Hansen | Best of Broadway, trailer Dear Evan Hansen, Aarhus Teater

Andre episoder fra SAMMEN UD I VERDEN Se alle episoder →