Rebekka Notkin: At finde sin egen form
Skuret - En podcast om kreativitet · Daniel Foldschack
Beskrivelse
Rebekka Notkin har skabt sit eget karakteristiske univers som guldsmed. Et univers formet i guld, med organiske, skulpturelle former og et formsprog, der i dag er umiskendeligt hendes eget. Rebekka Notkin uddanner sig til guldsmed gennem den klassiske mesterlære. Efter svendeprøven får hun det job, hun har drømt om på et værksted i Holbergsgade. På værkstedet restaurerer antikke smykker og får nogle af smykkehistoriens store håndværksmæssige traditioner helt ind mellem fingrene. Senere åbner hun sit eget værksted i en kælder i København. I dag har Rebekka sit atelier i Bredgade, hvor hun stadig arbejder med det klassiske guldsmedehåndværk. Men hendes kreative praksis har bevæget sig langt ud over smykkerne. For Rebekka synes kreativitet ikke at handle om at skynde sig frem til den næste idé. Tværtimod. Den findes i langsomheden. I fordybelsen. I gentagelsen. I at lære sit værktøj så godt at kende, at det på et tidspunkt næsten bliver en forlængelse af hånden. Så hvordan udvikler man et formsprog, der bliver ens eget? Hvad betyder håndværket for kreativiteten? Det taler jeg med Rebekka om i dag. Velkommen i Skuret